Tanzania

Samarbejde mellem FuG og KSP

Farmaceuter uden Grænser (FuG) samarbejder med Kilimanjaro School of Pharmacy (KSP) om at sikre kvalitet i uddannelsen af farmaceutisk personale i Tanzania siden 2009.

Baggrunden for projektet er at antallet af farmaciuddannede per indbygger er meget lille i Tanzania. Derfor er der, hvis landet skal kunne følge med udviklingen regionalt såvel som globalt, et akut behov for flere og bedre uddannede farmaciprofessionelle. I FuG tror vi på, at viden om virkning, håndtering og brug af medicin er afgørende for at forbedre sundheden, og det gav derfor mening at starte et projekt med fokus på undervisning inden for disse områder.

Fokus siden 2015 har været en bredere styrkelse af de studerendes kompetencer indenfor for selvstændig videnssøgning og -deling.  For at styrke disse kompetencer har FuG og KSP samarbejdet om at udvikle biblioteket på KSP. Biblioteket på KSP har stået næsten tomt hen og været brugt til pulterkammer.  I 2015, blev det indrettet med hjælp fra en dansk arkitekt og en farmaceut udsendt for FuG.

Der kan læses mere om KSP her og om uddannelsen her.

DSC05979

Opstart af et bibliotek

I 2015 opstartede FuG en bogindsamling af ca. 800 kg bøger, som danske farmaceutstuderende donerede.  Efterfølgende har Genbrug til Syd doneret penge til at kunne sende bøgerne til Tanzania.  I oktober 2016 ankom bøgerne til KSP, sammen med en farmaceut og en bibliotekar. Farmaceuten og bibliotekaren satte bøgerne på plads i det sparsomme indrettet bibliotek. Derudover har den danske bibliotekar oplært bibliotekaren, som KSP har ansat.  Farmaceuten har i løbet af 5 måneds udsendelse inddraget bøgerne i undervisningen. Derudover er der afholdt kurser for de studerende i brug af bøgerne. De studerende har udtrykt begejstring for brug af bøgerne i undervisningen.

Næste skridt

KSP har udtrykt et stort ønske om at fortsætte initiativet med at integrer bøger og andre kilder i undervisningen. FuG vil  derfor arbejde for at skaffe midler til at kunne indrette biblioteket med nødvendige inventar, såsom computere og læsepladser. Inventaret vil sikre at biblioteket bliver brugt til at læse og lave gruppearbejde. Dertil vurderes det at computere vil sikre at de studerende har mulighed for at søge efter den nyeste viden. Derudover vil FuG fortsat udsende farmaceuter til KSP, som kan bidrage til at integrer videnssøgning og – deling, herunder anvende internettet som kilde, i undervisningen.  På længere sigt vil vidensdeling, der rækker ud over skolens mure, også kunne komme på tale, f.eks. landsdækkende organisationer af farmaceutstuderende, samarbejde med andre skoler eller outreachprogrammer om lægemiddelrelaterede problemer.

Udsendelser  

Karen Chan, oktober 2016 – Marts 2017 – Opstart af bibliotek

Trine Søndergaard, oktober 2017 – Opstart af bibliotek

Mette Lykke Rathje, april 2015 – juli 2015  – Studenterpolitik og kortlægge behov for et bibliotek.

Anders Riber Jespersen, november 2014 – april 2015 – Kortlægge mulighederne for en studenterorganisation

Anders Tybring Sørensen, april-august 2013

Michael Vilhelmsen, april-maj 2013 –

Anne Zimmermann, marts-juli 2012 – Styrke undervisningen, bla. med molekylebyggesæt.

Peter Thøgersen, juni-juli 2010 – Kortlægge mulighederne for samarbejde

Lone Christensen, maj-juni 2010 – Kortlægge mulighederne for samarbejde

Tanzania-gruppen kan kontaktes på tanzania@fug-dk.dk