Karen Chan

karen-chanNavn:

Karen Chan

Hvor skal du udsendes til:

Kilimanjaro School of Pharmacy (KSP), Moshi, Tanzania

Hvornår:

Oktober 2016 – Marts 2017

Alder:

38 år

Uddannelse:

Cand.pharm.

Hjemby:

København

Hvad skal du lave i Tanzania?

Det er lykkedes os i projektet at få sendt ca. 800 indsamlede bøger til skolen i Moshi, så jeg skal først og fremmest sammen med den udsendte bibliotekar sørge for at få det nye bibliotek på skolen etableret og fungere. Derudover skal jeg som den farmaceutfaglige underviser deltage i undervisningsaktiviteter på skolen, udarbejde undervisningsmaterialer og primært sørge for at implementere brug af fagbøger i undervisningen. Jeg vil gerne forsøge at gøre den daglige undervisning mere interaktivt interessant og involvere de studerende, så de måske bliver engageret i at lære og selvstudere på en anden måde end udenadslære, som de er vant til. Det ville være fantastisk, hvis jeg kunne få mulighed for at bruge nogle af mine erfaringer med at facilitere læring og undervisning. Med etableringen af det nye bibliotek vil det være oplagt også at lave øvelser, holde foredrag/kurser og andre ekstra aktiviteter på biblioteket.

Hvad er din motivation for at tage af sted?

Siden jeg blev involveret i KSP-projektet hos FuG, har jeg mere eller mindre været en drivende kraft i projektet. Jeg blev derfor utrolig glad, da jeg fandt ud af, at jeg skulle udsendes til Tanzania. Vi arbejder hårdt og gør meget godt for at udviklingsprojekteterne skal lykkes og blive bæredygtige her hjemmefra, men dét at kunne komme ud og opleve verden og med egne øjne se den forskel vi reelt forsøger at gøre, betyder meget for mig.

Jeg glæder mig utrolig meget til at stifte bekendtskab med en ny kultur og befolkning, der er så meget anderledes end vores. Det motiverer mig at føle, at jeg måske kan være med til at gøre verden bare en smule bedre ved at dele ud af nogle ressourcer, der kan være til gavn for folk der ikke har de samme muligheder, som jeg synes jeg selv har været så heldig at have haft.

Hvilke forventninger har du til udsendelsen?

Jeg forventer, at det bliver hårdt og lærerigt. Det er første gang jeg skal arbejde i Afrika, så jeg er klar over, at jeg vil jeg blive stillet overfor udfordringer, jeg ikke før er kommet ud for. Det bliver spændende at lære en masse om Tanzania, men også om mig selv og hvordan jeg håndterer uforudsigelige situationer i et meget fremmed land. Uanset om jeg kommer til at blive frustreret over nogle ting, så vokser jeg mig forhåbentlig større ud fra alle de indtryk og oplevelser jeg får med mig.

Nævn tre ting du helt sikkert vil medbringe:

Jeg vil tage min guitar med, så jeg altid har mulighed for at skabe lidt musik omkring mig. Min yogamåtte følger mig trofast, så den kommer også med. Og så selvfølgelig mit kamera.