Uddannelsen til pharmacy assistant/pharmacy technician tager 3 år, men er opbygget således at man kan hoppe af efter 1 eller 2 år, for at arbejde på et apotek med det erhvervede certifikat. Nogle af de studerende har allerede arbejde på et apotek eller et hospital, og får uddannelsen sponsoreret herfra. De fleste betaler dog selv, og her medfører opbygningen fleksibilitet, f.eks. hvis der kun er penge til et eller to års undervisning. Undervisningen foregår på engelsk.
Uddannelsesniveauerne
Level 1
Basic Technician Certificate in Pharmaceutical Sciences (medicine dispenser) — Admission to the program is open to holders of a Certificate of Secondary Education Examination.
Level 2
Technician Certificate in Pharmaceutical Sciences (pharmaceutical assistant) — Admission to the program is open to holders of a Basic Technician Certificate in Pharmaceutical Sciences.
Level 3
Ordinary Diploma in Pharmaceutical Sciences (pharmaceutical technician) — Admission to the program is open to holders of a Technician Certificate or equivalent qualification in Pharmaceutical Sciences/Technology.
Læs mere på KSPs hjemmeside.
Uddannelsen er bygget op over en række boglige fag, og hovedparten af undervisningen foregår som klasseundervisning. På første år er der et laboratoriekursus i ”pharmaceutical compounding”, hvor de studerende lærer at fremstille f.eks. salver og opløsninger. På andet og tredje år indgår praktikperioder af 6 ugers varighed, hvor de studerende kommer rundt til apoteker, hospitaler og evt. en farmaceutisk virksomhed.
Ved hjælp af tyske fondsmidler er der blevet bygget et lægemiddelfremstillingslaboratorium i pilotskala på skolens område, som er udstyret med blander, fluidiseringsapparat, intensivblander, tabletmaskine og overtrækningsudstyr. Studerende på diplomuddannelsen får en rundvisning her, men ellers anvendes lokalerne til undervisning på det avancerede kursus (Industrial Pharmacy Advanced Training program), samt til mindre projekter.