Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Farmaceuter uden Grænser
Farmaceuter uden Grænser afholder den årlige generalforsamling tirsdag d. 14. februar kl. 19-21 i Benzon auditoriet, PharmaSchool, Universitetsparken 2, 2100 København Ø.
Kom og hør formandens beretning om udbyttet af arbejdet i 2016, herunder 6 udsendelser til projekter i Afrika, opstart af ny projektgruppe, udsendelse af 1600 kg donerede studiebøger, fotoudstilling og meget mere. Efter det formelle program byder vi på spændende foredrag med Stine Trolle, der fortæller om hendes baseline-studie af Good Pharmacy Practice på Masanga Hospital i Sierra Leone.
Vi byder på en let tapas-anretning, kaffe og te.
Tilmelding ikke påkrævet.
Vi glæder os til at se nye og kendte ansigter!