Målet med Masanga Sygehusapotek…
….. er at forbedre den medicinske behandling for patienterne, ved at sikre et bæredygtigt, fuldt operationelt sygehusapotek af høj kvalitet. Derudover, stræber projektet efter at styrke håndteringen og styringen af medicin på hele Masanga Hospital.
Projektes 3 fokus områder
-
- Patient behandling
- Opbevaring og logistik
- Et integreret apotek
For at læse den fulde projektbeskrivelse, se her
Frivillige udsendte for Farmaceuter Uden Grænser vil arbejde med implementering, monitorering og evaluering af nye arbejdsgange, samt undervisning og forskning.
Masanga Hospital – Hospitalet i junglen
Masanga Hospital er et undervisningshospital som er placeret i junglen i det nordlige Sierra Leone. Oprindeligt var det et spedalskhedshospital, men i dag fungerer det som et almindeligt hospital, men kompetencer inden for flere terapiområder.
Apoteket
Masanga sygehusapotek er en integreret del af hospitalet og servicerer både ambulante og indlagte patienter. Apotekets ansatte er bl.a. uddannet som sygehjælpere og har gennem tiden modtaget undervisning i medicinhåndtering af Farmaceuter Uden Grænser. Vidensniveauet på apoteket har dog fortsat brug for et løft, så kvaliteten øges og alle patienter sikres en god og sikker behandling.
Masanga Hospital ligger i den nordlige del af det vestafrikanske land Sierra Leone. Hospitalet var oprindeligt et spedalskhedshospital drevet af Syvende Dags adventister i 1960’erne, men opnåede hurtigt et renommé som et af landets bedste hospitaler. Fra 1991‐2002 var Sierra Leone ramt af en altødelæggende borgerkrig, og hospitalet blev totalødelagt og måtte lukke i 1997. Næsten 10 år senere, i 2006, indgik den danske læge og kirurg Peter Bo Jørgensen en aftale med den Sierra Leonske regering om at reetablere og genopbygge hospitalet. Siden genåbningen er over 100.000 patienter blevet be‐ handlet på hospitalet. I 2012 var mere end 17.000 ambulante patienter i behandling, knap 4000 patienter var indlagt og der blev udført mere end 1000 operationer. Desuden kom 526 nye børn til verdenen på hospitalets barselsafdeling.
Sierra Leone gruppen kan kontaktes på sierraleone@fug-dk.dk