Så blev det igen en af de dage hvor jeg møder en smule træt på arbejde, fordi jeg arbejdede virkelig sent i går aftes – dårlig idé, for jeg har egentlig brug for energien i dag. Men selvforskyldt, fordi jeg i går tog mig en lidt udvidet frokostpause sammen med et par venner der skulle rejse hjem, og desuden også lige skulle til swahili-undervisning.
Jeg er udstationeret for Farmaceuter uden Grænser på Kilimanjaro School of Pharmacy og jeg er her for at styrke de kompetencer de studerende forventes at have når de forlader skolen. Det kan man selvfølgelig gribe an på mange måder, men i dette projekt har vi valgt at forsøge at aktivere og involvere de studerende – således at de selv kan facilitere en uafhængig vidensøgen og -deling. Og samtidig vil vi forsøge at integrere disse egenskaber i undervisningen ved at stille opgaver hvor egenskaberne er påkrævet, eller det bliver legitimiseret.
I dette projekt arbejder vi altså både med lærerne og eleverne på forskellige fronter.
(se evt. længere forklaring nedenfor)
Et skridt af gangen.
For at den studenterpolitiske organisation hernede skal være andet end papirssoldater, og rent faktisk bidrage, må vi se på hvordan vi kan professionalisere den en smule. De har en farlig lang forfatning, men deres opgaver er temmelig uklare, både for dem selv og for skolens ledelse.
Jeg har givet dem det råd at de skal prøve at fokusere deres kræfter, og gennemarbejde et enkelt udkast til implementering af et ændringsforslag. På billedet kan I se tre af de studerende der sidder i studenterorganisationen og vi er ved at gennemgå de rettelser jeg har givet dem til deres udkast.
Dette ændringsforslag er af en meget positiv karakter. De studerende forslår ledelsen at de ugentlig på skift skal holde foredrag for hinanden, for at øge vidensdeling på tværs af årgangene. De lægger ydermere op til at forsøge at tiltrække eksterne foredragsholdere inden for deres fagområde, for at få aktuel ekspertviden. Sådan – that’s my boys!
Forslaget blev støttet af lærerne, som også allerede var begyndt at tænke i de baner, men det var de studerende der fik sat skub i tingene og som nu har gjort det til en realitet! De kalder det Professional Seminar og det varer 2 timer hver uge.
Så hvad er det lige jeg har så travlt med?
Her til morgen mødte jeg klokken 8 for at tage del i undervisning i malaria. Min undervisningsmakker har været syg de sidste par dage, hvilket har betydet at den revision af præsentationerne vi havde gang i sammen lige kom lidt på standby. Min makker har arbejdet på at opdatere sine præsentationer baseret på mine kommentarer, men det kræver en stor indsats af hende og der er stadig brug for lidt mesterlærer også. Så for at hun ikke skulle køre sur i det hårde arbejde reviderede jeg selv præsentationen i til i dag, således for at hjælpe hende med at bevare sin succesoplevelse (I skulle have set hende den første gang hun gik til undervisning med en ny og opdateret præsentation – selvtilliden lyste ud af hende og emnet virkede pludselig mere lige til).
Så det var sådan jeg brugte min aften i går. …Altså efter at jeg havde coachet den eksterne foredragsholder til Professional Seminar om hvad han skulle snakke om. (Retfærdigvis skal det siges, at seminaret først nu er ved at finde sit format, hvorfor jeg håber at det vil være lettere for de andre undervisere at tage ”skære det til”-rollen når jeg forlader skolen)
Undervisningen gik dog ikke lige helt som vi havde planlagt, for de studerende var så diskussionslystne ud fra de case story-opgaver vi havde givet dem i går, at vi slet ikke nåede til præsentationen. Men det er kun positivt, for case story-opgaver (problembaseret læring som vi ville kalde det) er nyt for dem og pludselig blev det tydeligt at der er et stykke vej fra at lære en bog udenad og til hvordan man agerer i den virkelige verden.
Så vi tager den nye præsentation i morgen i stedet 😉
Udover undervisningen i dag står programmet ellers på at rapportere lidt tilbage til FuG i Danmark, skrive et referat fra et lærermøde jeg fik istand i sidste uge inkl. påmindelser om vores forskellige opgaver hver især, samt deltagelse som videns-/ressourceperson i Professional Seminar.
Så skal jeg også lige mødes med en koordinator fra malaria-enheden ved siden af skolen for at fastlægge en studietur for mine studeren til malaria-forskningsenheden lidt uden for byen.
Efterfølgende har jeg en gruppe elever der kommer til vejledningsmøde i den rapportopgave jeg har stillet dem.
Arbejde til 2 i næste udsending
Så jeg kan sagtens få mine dage til at gå! Og vi har i FuG også snakket om det ville give mening at sende 2 personer ud samtidig i næste omgang.
Selv om jeg synes jeg løber stærkt er der stadig mange ting jeg ikke jeg når… Jeg kunne godt tænke mig at få rykket på afholdelse af online kurser for de studerende, samling af et bibliotekshold – som så også lige skal instrueres i videnssøgning og bibliotekshold. Og meget mere, men nu må jeg hellere stoppe 😉
Den længere forklaring
Det virker måske bagvendt ikke bare at udvikle undervisningen på skolen, men balladen er at der i lange perioder slet ikke er noget undervisning (af forskellige grunde, hvilket jeg også kunne skrive længe om, men vil undlade i dag). Tesen er den, at hvis man kan skabe en studenterkultur for mere studieaktivitet rundt om undervisningen, vil de studerende blive mere vidensbegærlige. Og ved at give de studerende nogle redskaber i undervisningen vil de også være mere kvalificeret til at søge og finde relevant viden på egen hånd. Disse egenskaber kan styrkes hvis de studerende formår selv arrangerer mindre kurser der decideret styrker de egenskaber vi som som produkt af det danske uddannelsessystem antager for grundlæggende. Og selv om nogle kompetencer bliver introduceret i undervisningsøjemed er der stadig et behov for at træne disse uden for undervisningssammenhængen.